
Ejer
-
Årgang
2003 -
Styretøj
Venstre -
Passagerer
4 -
Hastighed
100 km/t -
Kan
Udsmykkes -
Gearkasse
Manuelt -
Farve
Sort
Renault Twingo til leje i Frederiksberg C
Lej denne Renault Twingo til dit arrangement
Dette er en Renault Twingo, som lystrer kælenavnet “La Grenouille“ aka Frøen.
Den er designet for præcis 30 år siden, og den skulle have personlighed. “Så meget at man fik lyst til at tage den med ind foran pejsen frem for at lade den stå ude regnen”.
Da designet blev testet hos målgruppen, forgudede 25% den, og 50% hadede den. Renault havde aldrig haft så dårlige testresultater - men heller ikke så gode.
Chefdesigner Patrick Le Quéments sidste ord til bestyrelsen var: “Den er lidt som jazz: Mange kan slet ikke holde det ud, men der er også mange, der elsker det. Betyder det, at der ikke er et marked for jazz?” Designet blev godkendt. Navnet blev af samme årsag en sammenskrivning af tre danse med karakter: Twist, Swing og Tango.
Indersiden er også sin egen. Farvevalget er alternativt, og alt er manuelt. Der er med andre ord ikke noget, der kan gå i stykker. Bagsæderne kan skubbes op i bagruden og give plads til at 4 fuldvoksne passagerer kan strække ben. De kan klappes helt sammen så man har en minivarevogn. Og de kan lægges ned og bruges som to senge. Og så har den en kassetteafspiller.
Af uvisse årsager var Twingo absolut mest populær i Sydeuropa, hvor en lille, økonomisk og praktisk bil var det eneste rigtige i en storby. Og med 30 år på bagen er den nærmest bæredygtig. Bilen står i perfekt, original stand, og jeg har faktisk 2 af dem. Samme model, år, farve og indtræk.